Forsiden
Hald
Kærby
Kirkeblad
Nyttige oplysninger
Arrangementer
Sognekalender
Galleri
Links

Hald Kirke

foto: Eva B. Madsen

Altertavlen
Denne fantastiske femfløjede altertavle, der tilskrives Imperialissima-mesterens kreds, er fremstillet til Sct. Mortens kirke i Randers ca. 1490. Storkøbmanden Niels Brock, som stammede fra Randers, ønskede at skænke sin dåbskirke (sct. Mortens kirke i Randers) en ny altertavle i den nye stil (barok), og dermed blev den gamle altertavle sat på auktion. I første omgang indbragte den 71 rigsdaler, og det, mente man, var for lidt. Tavlen blev gemt væk i et års tid, indtil man gentog auktionen. Altertavlen blev solgt for 75 rigsdaler til Randerskøbmanden Ditlev Kirketerp, som placerede tavlen i Hald kirke.
Inden altertavlen blev sat op, forsynedes den med forskellige tekster, dels skriftord, dels en indskrift om Kirketerps gave til kirken, og dels nogle verselinjer, som den daværende sognepræst, Chresten Thomesen Hee, har forfattet for at landsbyens beboere ikke skulle blive for katolske i hovederne af at se på tavlen.
Der står nederst på predellaen:
"Maria hører ey vor Bøn, vi kun tilbede hendes Søn."
"Den usynlige Gud vi ære, Billeder vi kan undvære."
"Sct. Mortens Billed her maa staae, Apostles Ord vi bygge paa."
Knæfaldsskranken blev ved samme lejlighed overflyttet til Hald kirke fra Sct. Mortens kirke. Altertavlen er restaureret 1765, 1924 og 2007.

Hovedskabet (corpus) har i midten Gud Fader, der sidder med den korsfæstede Kristus, hvis fødder støtter på jordkloden. Nådetstolen, kaldes denne scene. Den er symbol på, at Gud selv har bragt et sonoffer for menneskers synder, nemlig sin egen søn, Jesus.
Engle holder Kristi ligklæde samt de redskabe, der blev brugt til pinslerne langfredag.
I hjørnerne ses de fire evangelistsymboler (oksen, løven, ørnen (der samtidig kan forstås som helligåndsdue, således at hele treenigheden er med i midterfeltet) samt et bevinget menneske).
Hovedgruppen flankeres af en kronet jomfru Maria med barnet og Sct. Martin af Tours (Morten), der lægger en mønt i en tiggers skål.
På fire snoede søjler ses biskop Nicolaus af Myra i Lilleasien, en kvinde med en salvekrukke (en sammensmeltning af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, som man også ser på kalkmalerierne. De hentyder enten til deres martyrdød eller til det, der er karakteristisk for netop dem.
Deres navne er skrevet under figurerne.
På bagsiden af de to sidefløje er Jesu lidelseshistorie malet i otte billeder. Disse billeder er malet i 1600-tallets nederlandske stil, og måske er der malet ovenpå i 1680'erne.
Yderfløjene har to store malerier af samme type som passionsbillederne. Det ene billede fremstiller Kristus som den gode hyrde med et lam på skulderen. Nedenunder ses teksten fra Johs. 14,14-15. Det andet billede viser en mand med hjelm. På venstre arm bærer han en bog med et lam. Det er formentlig Paulus, idet teksten er fra Kol. 1,23.

Golgatagruppen.
En gruppe med den korsfæstede Jesus med Jesu mor Maria til den ene side og apostlen Johannes til den anden pryder korets nordside.
Korsarmene er bemalede med skjolde med sløjfer, der slynges til franske liljer, der både er treenighedssymboler og cistercienserordenens mærke.
Indskrifterne er ikke oprindelige, men stammer fra nyopmalinger i 1677 og 1766.
Der hersker megen tvivl om denne figurgruppes oprindelige placering, idet nogle mener, at den har været placeret ovenpå kirkens alter før 1765 (som decideret alterudsmykning i stedet for en altertavle) eller ovenpå Sct. Mortens alterskab, da denne blev flyttet til Hald.
Noget tyder dog på, at gruppen stammer fra samme værksted som selv altertavlen.

Prædikestolen.
Efter al sandsynlighed stammer prædikestolen fra 1580'erne, hvor mange prædikestole blev fremstillet, fordi reformationstiden satte forkyndelsen i centrum. Det er en firfløjet renæssanceprædikestol med evangelistmotiver i de fire midterfelter. Disse er dog snarere fra 1700-tallet.
Lydhimlen bærer en due, symbolet for Helligånden, fordi Guds Ånd bærer forkyndelsen frem til tro hos tilhørerne.

Døbefonten.
En smuk granitdøbefont, der formentlig stammer fra Essenbæk fonteværksted, er det ældste inventar i Hald kirke. 180 døbefonte har udvendige udhugninger af løveagtige dyr.
Der er fire løvekroppe i fladt relief. Parvis har de samme hoved, nemlig et menneskehoved.
I 1600-tallet blev dobefonten flyttet til dens nuværende placering. Oprindeligt har den stået i kirkens vestende mellem de to døre, hvorefter den er flyttet til tårnrummet i 1400-tallet, da dette fungerede som dåbskapel.
Dåbsfadet af messing med billede af Mariae bebudelse er fra Nürnberg ca. 1575.

Lysestager, lysekroner, kirkeskib.
Stagerne er typiske for baroktiden (ca. 1630-1740). De to lys på alteret betegner loven og evangeliet, det Gamle Testamente og det Ny.
Den syvarmede lysestage er en gave fra Christen Pedersen og hustru Ane Marie på deres guldbryllupsdag 1921.
Lysekronerne er gaver fra Christiane Jonassen (1903) og fra sognets beboere (1913) i forbindelse med kirkens overgang til selveje.
Kirkeskibet er skoleskibet "Danmark", fremstillet af fyrbøder Duelund, Assens, 1939.

Kirkeskrinet.
Skrinet eller kisten er fra 1300-tallet. Det er udhulet af én egeplanke og beslået med håndsmedede jernbånd. Heri har man formentlig opbevaret kirkesølvet og vigtige dokumenter.

Livstræskorset.
Korset på korets sydvæg er fra kirkens romanske tid. Det var oprindeligt et krucifiks, der nok har hængt i korbuen (lægmandskrucifiks), idet man på vangerne ser kalkmalerier af Jomfru Maria og disciplen Johannes. Som helhed har de da udgjort en Golgata-gruppe.
Krucifikset har ligget på kirkens loft over hvælvingerne, og her er Kristi legeme smuldret for mange år siden.
Det blev fundet igen i 1924 og ophængt.
Knopper og nye skud myldrer frem på korset som tegn på, at Kristi kors også er nyt liv.

Kalkmalerierne.
Kalkmalerierne stammer fra sengotisk tid.
I korbuen ses i søndre vange forneden Sct. Dionysious, den første biskop i Paris, Frankrigs nationalhelgen.
Han led martyrdøden ca. 250 ved at få hovedet kløvet med et sværd.
Over Dionysius ses apostlen Johannes.
I nordre vange er Sct. Laurentius afbildet. Han var diakon i rom og blev martyr i 258, brændt levende på en rist.
Over Laurentius ses Jomfru Maria.
I korhvælvingens vestre kappe findes tre helgenskikkelser. Fra venstre Petrus Martyr, som var dominikanermunk, i midten Sct. Olav den Hellige, den norske konge, der kristnede Norge, og til højre Sct. Kjeld, kannik og provst i Viborg.
I nordkappen(fra vest) ses apostlene Jakob d. yngre, Filip, Johannes, Mattæus, Bartolomæus og Peter.
I sydkappen (fra øst) ses apostlene Jakob d. ældre, Andreas, Mathias, Thomas, Simon Zelotes og Judas Taddæus.
Alle apostlene er afbildet med de redskaber, som dels karakteriserer deres liv og deres martyrdød. I de nordvestlige kappeflige ses to lodne vildmænd. Den ene har en plante i munden, og den anden jager et vildsvin. Måske skal denne scene beskrive mandens jordiske arbejde.
De to sydvestflige har skader, og man ser derfor ikke billedet til venstre. Men det kan måske have været kvindens liv, der har været afbildet. Til højre i fligen ses en lærer og en elev. Læreren holder en bog og en ferle (prygleredskab).
I nordøstre flig ses et mandshoved og en kølle, mens sydøstre flig viser en buk eller hjort og en hammer eller økse.
Hovedbilledet findes i korets østkappe. Kristus som verdensdommeren troner på to regnbuer. Hans kappe er slået til side, så man ser hans sårmærker. Han er omgivet af engle med basuner. Hans fodskammel er jorden, hvor korset også står. Fra korset udgår et bånd over hele verden. Kristus flankeres af Jomfru Maria og Johannes Døberen.
Ud af Kristi mund kommer en lilje (renhedens, frifindelsens og livets symbol) og et sværd (retfærdighedens, fordømmelsens og dødens tegn).
På Kristi venstre side (for betragteren til højre) er et opspilet vilddyrsgab med tænder, horn og flammer. Indeni er en djævleskikkelse, der rækker tunge. En anden djævel fører de fortabte mennesker ind i gabet med kølleslag.
På højre side ses frelsen. De frelste kaldes frem af gravene og ledes ind til livet.